Standard


FCI-standard                                                                                                                                        Nr.: 223  21.10.2009 (GB) ORG 28.07.2009

Hollandsk hyrdehund
Oprindelsesland: Holland 

Anvendelse: Selskabs- og hyrdehund.

Klassifikation: FCI Gruppe 1 Hyrde- og kvæghunde
                        Sektion 1 Hyrdehunde
                        Uden brugsprøve.

Historisk resumé Oprindeligt var den Hollandske hyrdehunds væsentligste funktion at være hyrdehund på landet. Fra gamle tider, havde hollænderne opdyrket agerland - der blandt andet - blev vedligeholdt af flokke af får. Hundene skulle holde fårene væk fra afgrøderne, hvilket de gjorde ved at patruljere hvor markerne stødte op til vejene. De ledsagede også fåreflokkene på vej til græsningsarealerne, markederne og havnene. På gårdene holdt de hønsene væk fra køkkenhaverne, de samlede køerne når der skulle malkes og de trak mælkekærren. De alarmerede også gårdejerne, hvis fremmede nærmede sig gårdspladsen. Omkring år 1900, var fåreflokkene for den største dels vedkommende forsvundet i Holland. De alsidige egenskaber hos den Hollandske hyrdehund gjorde den imidlertid velegnet til hunde træning, som på det tidspunkt var begyndt at blive populært. På denne måde startede disse hunde en ny karriere som politi hunde, som eftersøgnings- og sporhunde og som førerhunde for blinde. Den er dog stadig dygtig til at hyrde får. Racens første standard daterer sig til 12. juni 1898.

Helhedsindtryk: En hund af middelstørrelse og middelvægt med godt muskuløs og helt harmonisk                                      bygning. En hund med stor udholdenhed, et livligt temperament og et intelligent
                            udtryk. Afhængigt af pelsen kan racen inddeles i de følgende varianter: kort-, langhåret
                            og ruhåret.


Hollandsk hyrdehund

Vigtige 
proportioner
: Kroppens længde (fra skulderpunkt til sædebensknude) overstiger skulderhøjden,                                   tilnærmelsesvis som 10:9, som det passer sig for en hund der er skabt til at trave.                                       Proportionerne af skallens længde i forhold til næsepartiet er som 1:1.

Adfærd/
Temperament:
Meget loyal og pålidelig, altid vågen, vagtsom, aktiv, uafhængig, ihærdig, intelligent, 
                          indstillet på at være lydig samt begavet med ægte hyrdehunde temperament. Den                                    Hollandske hyrdehund arbejder villigt med sin ejer og den påtager sig selvstændigt   
                          enhver opgave der bliver den tildelt. 
                          Når den hyrder større flokke, må den have evne til at arbejde sammen med adskillige
                          andre hunde.

Hoved:             Velproportioneret efter kroppens størrelse. Set oppe fra og fra siden er hovedet
                         kileformet. Dets form er ret langstrakt, uden rynker; tørt, med flade kinder og uden
                         fremtrædende kindben. På grund af pelsen, forekommer hovedet på den ruhårede
                         variant at være mere firkantet, men dette er en illusion.

Skalle:             Flad.

Stop:               Let, men dog klart tilstedeværende.

Næseparti:     En smule længere end den flade skalle. Næsepartiets overlinie er lige og forløber
                        parallelt med skallens overlinie.

Næsen:          Sort. 

Læber:           Stramme og godt pigmenterede.

Kæber, bid:   Saksebid, kraftigt, regelmæssigt og komplet.

Øjne:             Mørke af middel størrelse. Øjnene er mandelformede, noget skråtstillede. Øjnene må ikke                        være for bredt placerede og må ikke være udstående.

Ører:             Middel størrelse. Når hunden er opmærksom, bæres de højt og stående.

Hals:             Ikke for kort. Den er tør, dvs uden løs halshud, og går blødt over i kroppens overlinie.

Krop:            Fast, men ikke grov.

Overlinie:    Der er en blød, jævn overgang fra halsen til kroppens overlinie, og hoved og hals bæres i
                     en naturlig stilling.

Ryg:             Lige og fast.

Lænd:         Fast, hverken lang eller smal.

Kryds:         Svagt skrånende, ikke kort.

Underlinie
og bug:     
Svagt optrukken.

Bryst:         Dybt og tilstrækkeligt langt, ikke smalt, ribbenene let hvælvede.

Forbryst:   Ganske godt udviklet.


Hollandsk hyrdehund

Hale:            I ro bæres halen hængende lige nedefter eller i en let kurve, lang nok til at nå ned til                                 haseleddet. Når hunden er i aktion, bæres halen yndefuldt opefter, aldrig oprullet eller        
                     skævt til siden.

Lemmer:
Forpart:      Forbenene er kraftfulde, af god længde og godt muskuløse.   
                    Benstammen er solid men ikke for tung. Generelt lige, men med tilstrækkelig spændstig                          mellemhånd.

Skuldre:     De godt tilbagelagte skuldre ligger tæt til brystkassen.

Overarm:   Omtrent samme længde som skulderbladet, og godt vinklede til underarmen.

Albuer:       Godt tilliggende.

Forpoter:   Ovale. Tæt sluttede og godt hvælvede. Sorte kløer og elastiske, sorte trædepuder.

Bagpart:     Bagbenene er kraftfulde og muskuløse. Benstammen er solid men ikke for tung.
                    Ikke overdrevent vinklet.

Overlår og
underlår:   
Af omtrent samme længde.

Haser:        Stillet lodret under sædebenet.

Ulveklør:    Ingen. Det er ulovligt at fjerne ulvekløer i Danmark.

Bagpoter: Ovale. Tæt sluttede og godt hvælvede. Sorte kløer og elastiske, sorte trædepuder.

Bevægelse: Den Hollandske hyrdehund er en traver med frie, smidige og spændstige bevægelser,     
                     uden overdrevent fraskub eller lange skridt.

Pels:
Korthåret:  Pelsen er overalt på kroppen ganske hård, tætliggende, ikke for kort, med en ulden
                   underpels. Halskrave, bukser og frynser på halen skal være klart synlige.

Langhåret: Overalt på kroppen en lang og lige godt tilpasset pels, der føles grov, uden krøller eller      
                   bølger, med en ulden underpels. Tydelig krave og bukser. Halen har pels i rigelig mængde.
                   Hoved, ører og poter og bagbenene nedenfor haserne er dækket af et kort, tæt hårlag. Bag
                   på forbenene ses et kraftigt udviklet hårlag, som bliver kortere mod poterne (frynser). Ørerne
                   er uden fryser.

Ruhåret:    Tæt, hård pjusket pels med en ulden, tæt underpels på hele kroppen undtagen på hovedet.                     Pelsen skal være lukket. Over- og underlæberne skal være godt dækket med pels.                                   Bakkenbarter og hageskæg, og to veldefinerede, grove pjuskede øjenbryn er tydelige men                     ikke overdrevent. Behæng er ikke blødt. Hårlaget på skallen og på kinderne er mindre
                   udviklet. I profil virker det som om hovedet har en mere firkantet fremtræden. Kraftigt
                   udviklede bukser er ønskeligt. Halen er dækket hele vejen rundt med pels. Den brindlede
                   farve kan være mindre udtalt på grund af den pjuskede pels.
                   Den ruhårede pels bør hånd trimmes i gennemsnit to gange om året.

Hollandsk hyrdehund

Farve:        Brindlet. Basis farverne er gylden eller sølv. Gylden kan variere fra let sandfarvet til kastanje                     rødt. Brindlet er klart tilstedeværende på kroppen, manken, bukserne og på halen. For
                   meget sort er uønsket. En sort maske foretrækkes.

                   Store hvide aftegninger på brystet eller på poterne er ikke ønskeligt.

Størrelse:   Skulderhøjde: Hanner: 57-62 cm

Tæver:        55-60 cm

Fejl:            Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for                                 bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang og dens indflydelse på
                   funktionel sundhed og velbefindende.

Diskvalificerende fejl:  

  • Aggressive eller overdrevent sky hunde.
  • Mangel på type.
  • Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.

Bemærk:     Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Seneste ændringer er i fed.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.
Standarden udgivet af FCI 28.07.2009
Oversættelsen godkendt af DKK's Standard Komité,
FEBRUAR 2013